
Profil

Om Annette Krog
Annette Krog har mere end 40 års erfaring med at bruge det intuitive sind i samspil med hendes rationelle sind.
For 10 år siden blev hun bevist om hvor stor en betydning det intuitive sind har i vores liv, idet hun gennem flere år begyndte at fravælge at lytte til den, hvilket fik store negative konsekvenser i hendes liv.
Hun blev derfor nysgerrig på hvordan hun igen kunne skabe sammenhæng og samspil mellem hendes hjerte og hjerne.
De sidste 5 år har hun specialiseret sig i at kunne hjælpe, træne og vejlede andre i at skabe sammenhæng og samspil mellem deres rationelle og intuitive sind.
I august 2022 valgte hun at gå fuldtids for at udleve drømmen om at kunne hjælpe og vejlede andre I at bruge denne gave som vi alle har.
Jeg kommer fra Nordals og bor stadig i min hjemstavn. I mit mangeårige arbejdsliv har jeg ofte skulle løse større eller mindre problemer og tage vigtige beslutninger, især som selvstændig bær- og frugtavler og som firmafrugtleverandør. Men også som privatperson hvor jeg har været engageret i bestyrelsesarbejde i børnenes børnehave, skole samt fritidsinteresser.
Når jeg kigger tilbage på mit liv, så har jeg ofte guidet og vejledt andre mere eller mindre ubevidst, men ofte har jeg bagefter tænkt, hvor kom den viden fra og flere gange har jeg oplevet, at det jeg sagde havde stor betydning for dem.
Det at kunne bruge det intuitive sind er for mig en naturlighed som jeg altid har haft med mig og først gennem en krise i mit liv hvor jeg fandt ud af at jeg ikke længere brugte den, blev jeg klar over hvor stor betydning den har for mig. I min higen efter at bruge det intuitive sind igen, blev jeg opmærksom på at jeg samtidig har evnen til at hjælpe andre med at bruge deres.
Det intuitive sind er en naturlig hjerteenergi som vi alle har. Her bor vores selvindsigt, integritet, indfølingsevne, intuition, vores sjæl, følelser og vores urkraft, som er hele den her udefinerbare Gefühl som vi har med os.
Når du bliver bevidst og lærer at kommunikere med dit intuitive sind, bliver du langt bedre til at bruge det som en naturlighed i hverdagen, når du skal løse problemer og tage de rigtige beslutninger i dit liv.
- Annette Krog
Mine styrker
Min helt store styrke er min evne til at bruge min intuition og min indre kerne (som jeg kalder mine naturlige energier). Hvis jeg tillader at mærke efter, så får jeg vist vejen og får praj om at tage aktion.
Jeg er rigtig god til at se helheden i mødet med andre og løfte energien og derved skabe positivitet fremfor negativitet. Jeg tilgår mødet ud fra kærlighed frem for frygt, som skaber kommunikation på det inderste plan.
Min mission og passion
Jeg er her for at give dig muligheden for at få bevidsthed om din indre styrke, gennem alt hvad jeg har lært, vise dig vejen til at lære at bruge – dit intuitive sind – din energi – føling og bruge det i alt hvad du gør.
Jeg tror på dig og dine evner til at være dig, skabe de resultater du ønsker for dig. At du kan fremstå som den bedste udgave af dig, med bevidsthed og klarhed som skaber sammenhæng mellem dit hjerte og hjerne.
At kunne give dig en læring på dit helt inderste og højeste plan, som giver dig en dyb bevidsthed om dine ønsker i livet.
Jeg bruge ofte naturens terapeutiske rum. I naturen som gennem tusind af generationer, har vist og vejledt menneskehedens udvikling skaber vi roen og finder inspirationen til at åbne op for vores indre plan.
At du tør stå ved dig selv og følge dine drømme, ønsker og mål i dit liv, sætter jeg en ære i at kunne hjælpe og vejlede dig i at opnå.
Jeg arbejder ud fra at kunne give dig en bevidsthed om dit åndelige lederskab. Et lederskab der i samspil med dit rationelle sind højner din intelligens på alle plan, så du kan udleve dit potentiale.
Jeg har et stort ønske om at udbrede denne bevidsthedsskabende urkraft i dit liv.
Jeg har et stort ønske om at udbrede dit intuitive sind i dit hverdags liv.
- Annette Krog